For Udvikling Fyn udviklede jeg i september 2012, et afstemningssystem i jQuery Mobile til en live konkurrence til netværkskonferencen Network012. Publikum stemte via deres smartphones og vinderen blev kåret live på storskærm og annonceret vha. adminpanel på en iPad.
Systemet er bygget med jQuery Mobile for afstemningssiden og admin-modulet til iPad. Naturligvis integreret med PHP, MySQL og JavaScript.
Vi udfordrede muligheder ved at benytte os af QR koder, som publikum skulle scanne for at besøge siden hvor de kunne stemme. Derefter havde man 5 minutter til at stemme på vinderen af finalen i dagens elevatortale-konkurrence. Mere end 70% af publikum benyttede sig af muligheden, og af dem der ikke stemte udtrykte langt de fleste manglende interesse som årsag.