Skip to main content

 

Det er allerede mere end to uger siden, at jeg for første gang var til Marketing Camp. Efter at have luret på det noget tid, tog jeg beslutningen om at købe billet. Ikke tids nok til at kunne benytte early bird tilbuddet, men alligevel kan jeg på ingen måde klage over prisen.

At vælge mellem 24 foredrag var ikke nemt (specielt ikke når man også kan være lidt radikal ind i mellem som undertegnede), men det lykkedes mig alligevel at vælge 4 foredrag der tændte mig lidt mere end de andre. Da dagen så kom, endte det alligevel med at jeg skiftede ”spor” som det hedder, på både første og sidste foredrag. Men det er jo bare endnu en af de fede ting ved arrangementet.

Jeg tog en masse noter undervejs på dagen og dem vil jeg meget gerne dele med dem der ikke var der på dagen, eller dem som ikke kan huske hvad der blev sagt til de foredrag 🙂

De fire oplæg jeg var til var:

  • ”AdWords for nørder” med Frank Hellerup Madsen
  • ”Do and dont og myter i  SEO – visk tavlen ren” – med Thomas Rosenstand
  • ”20 tips til effekt linkbuilding” – med Mikkel deMib
  • ”20 tips til din webtekst baseret på erfaring fra 300 A/B tests” – med Michael Aagaard

Jeg tager dem i kronologisk rækkefølge og giver dem hvert et indlæg her på bloggen. Jeg startede ud med ”AdWords for nørder” hvor Frank Hellerup tryllede, og nu er det tid til ”Do and dont og myter i  SEO – visk tavlen ren” som var Thomas Rosenstand fra Concept Interest i super form.

Dos and donts og myter i SEO med Thomas Rosenstand

Noterne er taget mens Thomas talte. Derfor kan de være ufuldstændige. Finder du fejl, så gør mig opmærksom på dem. HUSK: Det er kun noter og gengivelser af hvad Thomas fortalte på dagen. Det er udelukkende erfaringer Thomas har gjort sig gennem hans mange års SEO-arbejde.

Dårlige links

Hvis links mangler relevans er de dårlige og ligegyldige. Du skal ikke forvente at få besked i Webmaster Tools om at du har indgående links som Google betragter som skadelige for dig. Og skulle du alligevel være så heldig, så får du ikke at vide, hvad der præcist er galt. Husk at bruge G+ og andre sociale medier til at skabe gode links og lad være med at skrive små tekster med mange links.

Hvad skal du IKKE gøre

Lad være med at lave tynde/tomme sider, da det netop er det Googles Panda-update reagerer på. Det kan f.eks. være loginsider, forkert opsatte fejlsider (der ikke returnerer 404 sider) eller udgåede produkter. Automatisk genererede sider skal du sørge for ikke bliver indekseret, f.eks. søgeresultater. Her er det meget bedre at bruge noindex,follow i headeren frem for robots.txt. Du kan benytte dig af inurl: og site: operatorerne på Google til at finde tynde/tomme sider som er indekseret. Det kunne f.eks. være “inurl:login site:domæne.dk” som viser alle sider med login i url’en på dit domæne. Et typisk eksempel på en tynd/tom side er nemlig loginsiden.

Undgå generiske sidetitler og kannibalisme i sidetitlerne. Det kunne være produktnavnet efterfulgt af en eller anden generisk tekst. Sælger du is, skal du ikke lave dine sidetitler sådan:  “Vanilleis med jordbær”, “Vanilleis med hindbær”, “Vanilleis med lakrids” osv.

Lad være med billig linkbuilding. I bedste tilfælde kan de fjerne dem selv eller via Google Disavow Tool, eller opveje de dårlige links med gode links, men i værste tilfælde betyder det et nyt domæne.

Og så skal du lave være med bruge nofollow på dine interne links. For på den måde fortæller du Google, at du ikke tillægger resourcen på linket nogen værdi.

Hvad du SKAL gøre

Skriv sidetitler der sælger. Fortæl hvad siden handler om og sørg for at den indeholder det folk søger efter hvis du kan få det flettet ind. Som Thomas formulerede det: Hvis du kunne få mulighed for at smide en reklame med 70 tegn på et af skiltene på tværs af Køge Bugt motorvejen, hvad ville du så skrive der?

Gør dine sidetitler lange nok, så Google ikke finder på at tilføje noget selv. Sørg dog for at holde dem mellem 65-70 tegn, så Google heller ikke skærer noget af der kunne være vigtigt. Og så skal den være relevant. For ligesom Google både kan finde på at tilføje eller skære noget fra, så kan Google også finde på helt selv at lave en titel, hvis de mener din sidetitel ikke er relevant.

Sørg for at få sat noindex,follow i headeren på sider der ikke længere har indhold, eller ikke længere eksisterer. Bl.a. skal 404 sider ikke indekseres.

Du skal ikke indeksere søgeresultaterne som tidligere nævnt, men du kan benytte dig af et canonical link til f.eks. et produkts landingsside i søgeresultaterne. Dog skal du være opmærksom på, at canonical ikke fungerer ved meget specifikke longtail søgninger.

Mind din programmør om, at teksten på dine sider, f.eks. produkttekster mm, så højt op i kildekoden som muligt. Det kan gøres vha. den rigtige opsætning af designet i CSS.

Og så skal du huske kun at have en url med det specifikke ord først.

Robots.txt

Mange tror at robots.txt kan bruges til at blokere indeksering af en side, men det er ikke tilfældet. Det du forhindrer med robots.txt er at indholdet på siden bliver indekseret. Samtidig bliver sidetitlen læst. Så brug meta noindex hvis siden ikke skal indekseres som helhed.

Lidt andet

Brug “Søgeord site:dinhjemmeside.dk” på  Google til at finde ud af hvilke sider på dit site der er  kan findes på det valgte søgeord.

Og husk at jo længere søgestreng, jo mere købsklar er brugeren.

Værktøjer

URI Valet kan du bruge til at se hvordan Googlebot ser din hjemmeside. Se hvilke headers der bliver sendt samt en masse andet info.

Med Smush.it kan du komprimere dine billeder, altså få dem til at fylde mindre, uden at miste kvalitet i billederne. Det hjælper på dine siders loadhastigheder og dermed på din ranking.

Duplicate Content

Sørg for at dine side ikke kan tilgås både med og uden www. Brug 301 redirect til den version du ikke vil bruge.

Når du skal lave sortering af produkter på din shop, er den bedste løsning at lave det clientside, altså i browseren, eller vha # tegnet i url’en. “Bedre end ingenting”-løsningen er canonical tags der peger til den url med den sortering du vil have indekseret.

Ved paginering, enten på blogs, produktoversigter eller andet, SKAL være med “krykker”. Dvs. canoncial tags til forrige og næste side – brug bl.a. rel=prev/next.

Du skriver jo nok om dig selv og dit firma på mange forskellige sites, men sørg nu for at skrive forskellige tekster på alle siderne.

Brug Copyscape til at tjekke om nogen stjæler dit indhold.

Tynde sider med lang footer tekst kan også opfattes som duplicate content.

Thomas har skrevet mere om canonical-tagget her.

Et sidste råd fra Thomas

Sørg for at den programmør der hjælper dig, kender til og har læst Googles Webmaster Guidelines så du kan jo forære ham dette link https://support.google.com/webmasters/bin/answer.py?hl=en&answer=35769

Find Thomas’ slides her.