Skip to main content

Man har hørt det før: Sørg nu for at få brugt tastaturet også når du arbejder hvis du vil undgå museskader. Eller i hvert fald mindske risikoen for at få dem. Ja, min egen kiropraktor er heller ikke bleg for lige at liste den sætning ind når jeg kommer forbi. Og selv fagforeningerne skriver, at en måde at undgå museskader på er, at bruge tastaturet i stedet for musen.

Så tænker du måske: “Ja den er fin kloge Åge. Jeg skriver jo mine tekster, det må da gøre op for den tid jeg bruger med musen?”. Og ja, det er i hvert fald bedre end at være designer og sidde og rode med musen i Photoshop, Illustrator, InDesign osv osv hele dagen. Men der findes faktisk indbyggede WordPress genvejstaster, så hvorfor ikke bruge dem?

Du skal lige slå dem til

Først og fremmest skal du lige slå WordPress genvejstaster til. Eller det vil rettere sige: For at få adgang til dem under kommentarerne, skal du slå dem til der først. Hvorfor det er lavet sådan aner jeg ikke, men sådan er det. Det er heldigvis simpelt: Kør musen henover “Brugere” i hovedmenuen. Du kan her allerede vælge “Din profil”, men du kan naturligvis også gå ind under “Alle brugere” hvis du har flere brugere på dit site. Tastaturgenveje slås nemlig til pr. bruger. Når du er inde på din egen, eller en andens profil, skal du så men blot markere “Slå genvejstaster til kommentarmoderation til.” og trykker “Opdater profil” i bunden. Og vi er kørende.

Men hvilke kan du så bruge og hvor? Jeg giver dig en udførlig liste over alle og så en lille bonus til sidst i indlægget.

Når du skriver et indlæg

Der er rigtig mange genvejstaster når du skriver et indlæg. Du kan se dem alle ved at klikke på ikonet med et spørgsmålstegn over tekstfeltet. Det kan være du allerførst skal have udvidet ikonlinjen til to linjer, ved at klikke på ikonet med en lille og en stor boks, som illustreret på billedet herunder. Rent faktisk er der her allerede en genvej som du kan bruge: Alt + Shift + ZSørg først for, at ikonlinjen er udvidet ved at klikke på ikonet markeret øverst. Brug derefter ?-ikonet til at se alle genvejstaster når du skriver et indlæg, eller laver indhold til en side, i WordPress

Først tager vi de WordPress genvejstaster som du også, for nogles vedkommende, kender fra Word og andre programmer. Da jeg fandt ud af at man kunne bruge Ctrl + S, selvom det kun er til kladde, blev jeg rigtig glad.

[table id=1 /]

Så er der også de her genveje, som nok lige skal “indlæres” i hånden før de bliver rigtig anvendelige, men når du kommer dertil vil du med garanti kunne forøge din skrivehastighed.

[table id=2 /]

Når du har aktiveret Distraktionsfri skrivning, har du tre genveje så du kan tilpasse visningen til dit behov. Nogle vil nok kende dem fra Zoom-muligheden i browseren.

[table id=3 /]

Moderering af kommentarer

Når du behandler kommentarer på din blog – og det bør du hvis du vil have bare lidt kontrol over hvem der skriver på din blog – har du også mulighed for at bruge genvejstaster. Finten ved disse er, at du ikke skal bruge Ctrl, Shift eller Alt knapperne.

[table id=4 /]

Plugins

Jeg tænkte, at der måtte være nogle plugins derude, som havde gjort det hele meget mere avanceret. Hvorfor ikke lave genvejstaster til hovedmenuen, medier eller endda dashboardet? Eller måske endda give brugeren mulighed for selv, at definere nogle genveje? Jeg må dog indrømme, at udvalget er begrænset. Jeg har dog fundet to ret spændende plugins som jeg her vil gennemgå. Derudover har jeg fundet et par plugins som jeg ikke har testet, og som begge kun tilbyder at gøre det muligt at gemme et indlæg, vha. Ctrl + S (Cmd + S for Mac) – så man ikke kun gemmer en kladde som WordPress gør som standard når du bruger Ctrl + S genvejen.

Teleport – hurtig navigation til sektioner

Teleport er et plugin der giver dig hurtig adgang til forskellige sektioner af dit adminpanel – direkte fra selve sitet. Det lyder okay smart, og det er det egentlig også. Og det er simpelt: Du skal bare installere pluginnet og så er du i gang. Der er ingen indstillinger lignende.

Teleport plugin screenshot

Som det ses på billedet, fungerer Teleport fra selve din side og altså ikke fra adminpanelet. Ved at bruge W på tastatures, får du denne menu frem som du også kan benytte musen til. Du har 7 muligheder når teleporteren er åben:

[table id=5 /]

Det er et relativt simpelt plugin, som ikke kræver nogen indstillinger, men som omvendt heller ikke tilbyder helt bildt mange muligheder. Det er fedt at have muligheden for at gå til adminpanelet vha. tastaturet, men det havde også været fedt, hvis man kunne benytte det i selve adminpanelet. Det fedeste ved Teleport plugin er klart muligheden for at også at gå direkte til Custom Post Type oversigten i adminpanelet. Dvs. jeg her på siden f.eks. har en Custom Post Type der hedder Produkter. Ved at kalde Teleporteren frem med W og derefter bruge A er jeg på oversigten over alle mine produkter. Det er lækkert.

Teleport

WP Keyboard Navigation

Dette plugin er helt nyt. Faktisk ikke mere end 2 dage gammelt i det øjeblik jeg skriver dette. Det gør også at det endnu ikke har fået nogle ratings, men kigger man på manden bag, har han tidligere udviklet nogle populære plugins og kombineret med beskrivelsen af pluginnet, fandt jeg det spændende nok til at det skulle afprøves.

WP Keyboard Navigation giver dig dels flere genveje end Teleport og kan derudover også bruges fra adminpanelet. I hvert fald for nogle af genvejstasternes vedkommende. 17 genveje lige fra visning af Hjælp til pluginnet (genvejsoversigt), til at flytte markøren til søgefeltet (hvis du har et) til oven genvej til Indstillinger og Brugere.

[table id=6 /]

I det hele taget virker pluginnet rigtig godt. Det er lidt svært lige at huske kombinationerne af taster man skal bruge, men det kommer jo med øvelsen. Man kunne godt mangle muligheden for at gå til en oversigt over alle kommentarer på et givent indlæg, men WordPress har jo heller ikke den mulighed indbygget, så spørgsmålet er om den mulighed nogensinde kommer. Det er fedt at man kan stå på en Custom Post Type og trykke E, og så få direkte adgang til at redigere det. Til gengæld er det ærgerligt, at man ikke kan komme til oversigten over den givne Custom Post Type.

WP Keyboard Navigation

Opsamling

I forhold til mulighederne, så mener jeg faktisk at der kunne gøres meget mere. Spørgsmålet er naturligvis, om der er et behov – men jeg er ikke i tvivl om at det hjælper på risikoen for museskader hvis man blander brugen af mus og tastatur. Og det kunne også hjælpe på produktiviteten, for dem der konstant optimerer på det tempo de arbejder i.

Derudover er jeg lidt skuffet over mængden af plugins, selvom både Teleport og WP Keyboard Navigation gør et udemærket job. Specielt når man ser hvad der ellers bliver lavet plugins til. Så er der plugin-udvikler er der hermed en opfodring herfra. Har du et plugin, eller bruger du et, som du mener jeg skal kigge nærmere på, så smid en kommentar så er jeg helt klar på at kigge på det 🙂